DGK arrangerer hvert år mellem 55 og 60 brugsprøver, som bliver afholdt af de lokale arbejdsudvalg.

Brugsprøvernes formål er at teste hundenes anlæg for den diciplin de stiller op i.

Der findes 3 brugsprøvedicipliner for gravhunde:

Grav, spor og drev.

Grav

Prøvegrav gravprøve dansk gravhundeklub

Prøvegrav set ovenfra

Gravsystemet er opbygget af gange og kedler af træ med aftagelige låg og bevægelige markører, der viser hvor hund eller ræv befinder sig.

Systemet er ca. 5 x 5 meter med 3 hjørner. I det 4. hjørne er der ind- og udgang. For hver 2 meter er der en kedel; d.v.s. et større, kvadratisk rum, hvor hund eller ræv kan vende sig.
Ræven øves til at blive siddende i en hjørnekedel under oplæringen.
For de uøvede hunde anbringer man jerngafler foran ræven, indtil hunden ved hvad oplæringen går ud på: nemlig at opøve sine medfødte jagtinstinkter til at arbejde under jorden.

Prøvegrav dansk gravhundeklub

Tværsnit prøvegrav

Vi skal lære den at blive en god taktiker, der forstår at flytte sig fra ræven.
En hund der blot ligger og halser foran ræven, en såkaldt forligger, er ikke ønskelig.

Hundene skal være fyldt 1 år, før de må oplæres for ræv i det almindelige gravsystem.

Nogle arbejdsudvalg har såkaldte “fremvisningsgrave”, hvor ræven forbliver i sin kasse. Dette bruges til at se om den helt unge hund har interesse for gravoplæring. Her må hunde yngre end 1 år gerne deltage.

Oplæringen foregår på følgende måde:

Ræven sættes ned i gangsystemet og går selv op i en hjørnekedel, hvor den er oplært til at blive. Hundene trænes i at bevæge sig rundt i gangsystemet, at komme op til ræven, hvor den skal gø. Efter et stykke tid skal hunden flytte sig og gå op til ræven fra en anden side. Det er ikke meningen, at hunden skal smide ræven ud, det er udelukkende en opøvelse af hundens taktiske evner.Når oplæringen er færdig kaldes hunden op af graven. Ræven hopper efter oplæringen selv op i sin kasse.

I Dansk Gravhundeklub bruger vi udelukkende opdrættede ræve, der er født i fangenskab og vant til at blive håndteret af mennesker. Rævene bor i godkendte anlæg. For at blive oplæringsleder skal man have jagttegn, man skal være elev mindst 1 år, godkendes og indstilles til en skriftlig prøve, der skal bestås.

Hvis en uerfaren hund går i grav og den ikke har lært, hvad der venter, kan den få sig en slem forskrækkelse. Desuden vil en gravhund elske at få lov til bruge sine talenter under jorden, og man vil få en gladere og mere velafbalanceret hund.

Vildtspor

Gravhund der går vildtspor

Gravhund der går vildtspor

Vildtsporarbejde er en stimulerende prøveform for både hund og fører. De fleste arbejdsudvalg under DGK arrangerer ofte sporinstruktioner og træningsdage for interesserede medlemmer.

Dansk Gravhundeklubs vildtsporprøver er åbne for gravhunde stambogsført i DKK eller anden af FCI godkendt kennelklub.

Angående vildtsporprøver gælder særligt:
Prøverne er inddelt i tre kategorier: 600 meter/3 timer, 600 meter/20 timer og 1000 meter/
40 timer.

600 m/3 t: Alle hunde der opfylder de almindelige adgangskrav kan deltage, dog ikke hunde der tidligere har opnået 1. præmie ved en vildtsporprøve afholdt af DGK.

600 m/20 t: Hunden skal have opnået 1.præmie på 600 m/3 t ved vildtsporprøve afholdt af DGK, eller anden ligestillet prøve.
Hunde der har opnået 1. præmie i 600 m/20 t ved vildtsporprøve afholdt af DGK, kan ikke starte yderligere i kategorien.

1000 m/40 t: Hunden skal have opnået 1. præmie på 600 m/20 t ved vildtsporprøve afholdt af DGK, eller anden ligestillet prøve. En hund der 2 gange har opnået 1. præmie i denne disciplin skal, for fortsat deltagelse, mindst have opnået præmieringen ”Very Good” på FCI-anerkendt udstilling

Til eftersøgning af anskudt eller på anden måde skadet vildt er gravhunden særdeles velegnet. Gravhunden søger roligt og grundigt, og dens medfødte evner og vilje til at følge fod kommer den her til gode.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det kun legitimerede sweisshundeførere der må foretage eftersøgning og aflivning af klovbærende vildt ud over de 6 timer som jagtloven foreskriver.
Det vil sige at alle jægere med en såkaldt duelig hund må foretage eftersøgning i op til 6 timer efter anskydningen og kun indenfor eget revir.

Drev

På drevprøve skal hund og fører vise deres samlede evner for dommeren. Hund og fører Skal demonstrere at de kan afsøge en såt, rejse evt. vildt og drive det i op til 45 min.

Under demonstrationen skal man kunne se kontakten mellem hund og fører, herunder hundens lydighed og selvstændighed i arbejdet.

Dommeren anviser sammen med terrænlederen såten hvor afprøvningen skal foregå, og meddeler også hvornår afprøvningen kan begynde, og hunden slippes.

Hunden skal selvstændigt afsøge såten i nogenlunde god kontakt med føreren, der også gerne skal demonstrere at han kan dirigere hunden. Hunden med det store søg har størst chancer for at få rejst vildt, og derfor kan hunde der får rejst vildt, før dens søg er blevet vurderet, blive anmodet om senere på prøvedagen at vise dens evner for søg.

Hunden har max en time til at bevise dens evner, men hvis den ikke vil søge, og/eller kun søger uselvstændigt tæt omkring føreren, kan dommeren afbryde afprøvningen før timen er gået.

Hunden med det store søg, der ikke får rejst vildt inden for 1 time, kan hvis der er tid dertil, senere på dagen få tildelt ekstra 15 min. til at få rejst vildt.

Efter afprøvningen gives mundtlig og skriftlig kritik, og der sættes point på hundens præstationer i disciplinerne “søg og rejsning”, “sikkerhed og udholdenhed”, “kontakt og lydighed”, “hals og stemmeføring”, samt “helhedsindtryk”

Pointsummen er afgørende for om hunden tildeles 1., 2., 3. præmie, eller 0 præmie.