Kontakt
Lene Gommesen, Tårup Bygade 34, 5370 Mesinge, tlf. 2898 7507, mail: fynsudvalget@dgk.dk
Udvalgets hjemmeside: www.dgkfyn.dk.
Her vil du løbende kunne finde information om Fynsudvalgets aktiviteter og prøver, herunder aktivitetskalenderen. Kom på Fynsudvalgets mailliste og få reminder forud for aktiviteter og prøver i Fynsudvalgets regi. Send en mail til fynsudvalget@dgk.dk med navn og adresse.
Udvalgets kontonr. til brugsprøver: 0906 – 4345183612
Arbejdsdag på Sanderumgaard
Lørdag den 3. marts var der arbejdsdag på Sanderumgaard. Dagen bød på dejligt solskinsvejr og vi kunne nyde forårets kommen. Det var dejligt, at der kom så mange frivillige for at give en hånd med, for der trængte i den grad til at blive ordnet! Klubhuset fik en ordentlig forårs rengøring og vores nye babygrav kom i jorden og blev indhegnet. Udenomsarealerne fik også en ordentlig omgang samt gravene. Det er en dejlig dag og nu er Sanderumgaard klar til sæsonen 2012. En stor tak skal der lyde til alle de frivillige, der kom og gav en hånd med.
Skovtur!
Foråret banker på døren, og hvad bedre findes end en tur i det grønne sammen med hunden. Vi mødes i Ringe, søndag den 13. maj, og går herefter en tur i det grønne. Varighed ca. 1-1½ time. Tour-guide er Marianne Roth. Husk vand til hunden og ”høm-høm”-poser. Turen er ganske gratis at deltage i. Tilmelding dog nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmelding direkte til Marianne, senest fredag den 11. maj på tlf. 5180 4301. Her vil du også få oplyst tidspunkt og mødested.
Lydighedstræning
Så er det endelig blevet tid til igen at starte lydighedshold op i Fynsudvalget. Vi starter søndag den 27. maj på Lundsgårdsvej i Kerteminde, og træner de fire følgende søndage frem til søndag den 24. juni. Det er Fynsudvalgets lydighedsinstruktør Monique Pedersen, der står for træningen.
Alle gravhunde kan deltage, så længe de er fyldt 12 uger og er behørigt vaccineret og forsikret. Vi træner for at have det sjovt med hundene og hinanden og det er derfor almindelig lydighed, vi vil arbejde med.
For at få et billede af, om det bliver nødvendigt med både et hvalpehold og et ”voksenhold”, vil det være rart med en mail fra interesserede deltagere med lidt information om hundens alder og om man har trænet lydighed med sin hund før. Mailen sendes til: moniquepedersen@hotmail.com.
Seneste tilmelding er søndag den 6. maj. Vi glæder os til at høre fra jer!
Åbent Hus
Lørdag den 9. juni afholder DGK Fyn åbent hus fra kl. 14 – 17. Arrangementet afholdes på klubbens arealer ved Sanderumgård.
Det vil være mulighed for alle hundefolk, samt kommende hundeejere til at komme og se, hvad vi laver i klubben. På dagen vil der være forskellige aktiviteter samt mulighed for at se hundene arbejde på grav. Til stede vil være udvalgsmedlemmer samt gravoplærere, som man kan få sig en snak med om aktivering og stimulering af gravhunde.
Yderligere information kan ses på vor hjemmeside www.dgkfyn.dk fra en 21. maj.
Gravoplæring
Der er gravoplæring hver tirsdag kl. 18 på Sanderumgaard indtil tirsdag den 22. maj. I juni er der gravoplæring tirsdag den 12. og 19. juni. Begge dage kl.18.
Pris for gravoplæring: 50 kr./hund, og som noget nyt kan du nu købe et 10-turskort til kr. 400,-. I fremvisningsgraven (babygraven) er prisen kr. 30,- ./hund + 20 kr. ved overflytning til oplæringsgraven (samme dag).
For kørselsvejledning til hhv. Sanderumgaard, se vores hjemmeside under ”Her finder du os” eller ”Gravoplæring”.
Husk gravprøve lørdag den 2. juni. Tilmelding til Steen Riber Jørgensen, J.L. Heibergsvej 75, 5230 Odense M senest tirsdag den 22. maj.
Find dit lokale arbejdsudvalg
