DGKs Lydighed og mentalbeskrivelsesudvalg består af:

Ffinn-sorenseninn Sørensen
Jeg har haft  korthåret røde standard gravhunde i over 30 år. Den første var uden stambog, men det gjorde ikke noget, for jeg kørte så meget lastbil, at det mere var konens hund. Den næste skulle være med stambog, så det endte med at vi købte en Tueholt  hund, som ikke var til udstilling, som vi også fik at vide af Nete. Da den var ca. et år gammel, tog vi op til en udstilling i Lunden Silkeborg for at kigge; der var nogle flinke piger som da syntes jeg skulle være medlem af DGK. En dag tog vi til ringtræning i Skanderborg. Det blev starten på at gå til udstilling, sportræning og gravtræning. Sven Lindved lærte mig op i de forskellige ting.  Han havde altid øje for at finde nye hjælpere, og med 44 hunde til ringtræning nogle aftner var det vist godt set.  Så fik vi en hanhund også, og siden har vi altid haft en af hver. En dag blev jeg valgt ind i Østjyllandsudvalget, hvor jeg så sad i meget lang tid og lavede en masse forskelligt for udvalget. På et tidspunkt var jeg kørt lidt træt i tingene, så der kom en ny ind på min plads. Arbejdet gjorde også, at mandag aften passede bedre til træning end onsdag aften. Så derfor blev det Midtjylland, der blev stedet vi træner. Historien gentog sig – en dag blev jeg indvalgt i dette udvalg. For mig er det spor og udstilling, der har størst interesse. Begge de nuværende hunde er mentalbeskrevet, det har været noget af det mest spændende enkelt begivenhed  med hundene. Især Lukas, vores hanhund, han fik en ekstra test som figurant. Jeg har altid siden, når der skete noget uventet, kunnet se hvordan han ville reagere ud fra det jeg lærte om ham den dag. At dømme barn og hund på udstilling er også en ting jeg føler stort for. Gravhundene har også givet venner for livet i Sverige, hvor hundene og jeg elsker at komme.

 

Majbritt Østen

Kontakt:
Går gennem bestyrelsen
Mail:bestyrelse@dgk.dk
Bestyrelsens kontaktpersoner i udvalget er Marie Hamming og Marie-Louise Slettegaard

 

Comments are closed.