Nordisk Gravhundevinder udstilling 2015
og tilhørende brugsprøver


DGK’s afholder Nordisk Gravhundevinder udstilling i Silkeborg søndag d. 5/7-2015
Udstillingen afholdes af Midtjyllandsudvalget med hjælp fra Udstillingsudvalget.

Samme weekend, lørdag d. 4/7-2015, afholder Midtjylland også Jysk Gravhundevinder udstilling.

Derudover vil der i ugen op til udstillingen, også blive tilbudt gravoplæring, Gravprøve samt Sporprøve.
Midtjyllandsudvalget tager sig af Gravoplæringen, og brugsprøverne arrangeres af henholdsvis Østjylland- & Vestjyllandsudvalget.

Brugsprøverne er åbne for gravhunde, der er stambogsførte i DKK eller anden FCI godkendt klub. Ejeren, der tilmelder en gravhund til brugsprøve, skal være medlem af Dansk Gravhundeklub eller én af de tre andre nordiske gravhundeklubber, dette gælder også den person der fører hunden til prøven.
Der henvises endvidere til DGK’s gældende brugsprøveregler.

Gravoplæring/Gravprøver: For at deltage på gravprøver skal hunden være fyldt 12 måneder på prøvetidspunktet. Inden første gangs deltagelse på gravprøve skal en hund være oplært i en af DGK godkendt oplæringsgrav. Efter endt oplæring noteres dette af oplæringslederen i hundens resultatbog.

Sporprøven vil fortrinsvis være tilegnet 40T/1000m spor, dog med mulighed for at fylde op med 20 og 3 timers spor (i nævnte rækkefølge), i fald der ikke er nok tilmeldt.

Oversigt over arrangementer
Gravoplæring i Hårup, Midtjylland, mandag d. 29. juni
Gravprøve på Ørumgård, Østjylland, onsdag d. 1. juli
Sporprøve i Feldborg, Vestjylland, torsdag d. 2. juli
Nordisk møde i Silkeborg fredag d. 3. juli (Bestyrelsen og repræsentanter fra de øvrige Nordiske lande)
Jysk Gravhundevinder udstilling i Lunden, Silkeborg lørdag d. 4. juli
Festaften på området ved Lunden, d. 4. juli om aftenen
Nordisk Gravhundevinder udstilling i Lunden, Silkeborg søndag d. 5. juli.

Følg med på denne side eller på DGK’s Facebook side, hvor vi løbende vil opdatere med friske informationer.

Vel mødt!

 

Comments are closed.